Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper

Klassedannelse

Ved klassedannelse har skolen fokus på at skabe homogene klasser med ligelig fordeling af drenge og piger, antal elever, elever med særlige behov og 2-sprogselever. Ved klassedannelse forud for opstart i 0. klasse, foretages klassedannelsen i et samarbejde mellem børnehuset-, forskolen- og 0. klasseteamet. Klassedannelsen godkendes efterfølgende af afdelingens leder. Ved klassedannelse forud for opstart i 7. klasse på afd. Særslev, foretages klassedannelsen i et samarbejde mellem afgivende team og modtagende team.

Billede fjernet.

Køleskabe i klasserne

  • Forældrene i klassen forestår selv indkøb af køleskab til klassen. Der må IKKE opstilles brugte/gamle køleskabe. Alle opstillede køleskabe skal være energimærket A++ og helst A+++. Der må ikke være fryser i køleskabet og skabet må ikke have en størrelse over 2001. 
  • Køleskabet følger klassen. 
  • Køleskabet skal have monteret tænd og sluk ur, således køleskabet er slukket i weekenden.
  • Forældrene forestår rengøringen - såfremt der ikke opretholdes en god hygiejne i køleskabet skal køleskabet fjernes fra klasseværelset. 
  • Der udnævnes én køleskabs-kontaktperson fra forældregruppen i klassen. 
  • SHS afholder udgiften til el. 
  • Gamle køleskabe der ikke lever op til besluttet energimærkning udfases i løbet af skoleåret 16/17. Klassens forældre forestår selv fjernelse af køleskabe.

Skemalægning

Ved skemalægningen har skolen fokus på at lave skemaer der giver elever de bedste forudsætninger for at have fokus på læring og trivsel i hverdagen. Dette gøres bl.a. ved at lave skemaer der tager udgangspunkt i en varieret skoledag, hvor kontaktlæreren har klassen flest mulige dage.

Det tilstræbes, at

  • Kontaktlæreren har egen klasse hver dag 
  • Praktisk/musiske fag fordeles på flest mulige dage - dog fastholdes ønsker om dobbelttimer indenfor faget
  • Dobbelttimer brydes ikke af frikvarter - med undtagelse af idræt over 3 lektioner samt 7.-8. lektion.
  • Forskellige sprogfag må ikke være i samme modul-blok.

Vikardækning i skoledelen

Ved sygdom og kendt fravær vil skolen som udgangspunkt forsøge at dække vikarskemaer med interne løsninger, hvor det er pædagogisk muligt. I prioriteret rækkefølge:

  1. Sammenlægning af klasser
  2. Støtte- og deletimer inddrages
  3. Faglig hjælp timer aflyses
  4. Bibliotekstimer aflyses
  5. Vikarpulje bruges
  6. Ekstern vikar indkaldes
  7. Lærere/pædagoger pålægges merarbejde

Alkohol

Der nydes og serveres ikke alkohol ved arrangementer på Særslev-Hårslev-Skolen

Dokumenter

Kostpolitik

Shape Created with Sketch.

Skole/hjem

Shape Created with Sketch.