Hvad er mobning?
Mobning kan være vanskelig at opdage. Mobningen sker oftest, når voksne ikke ser det, og det kan være svært at skelne mellem mobning og dagligdags konflikter. Tøv aldrig med at kontakte os, hvis du selv er i tvivl. Vi mener, der er tale om mobning, når:
1. Et barn systematisk bliver udsat for negative handlinger fra et eller flere børn.
2. Andre ikke respekterer barnet og dets grænser for, hvad der er acceptabelt.
3. Man ser ned på en anden og bevidst nedgør den anden, for eksempel ved:
- at latterliggøre, for eksempel bruger nedladende øgenavne
- at udstille en anden negativt, for eksempel taler eller skriver grimt om den anden
- at sprede skadelige rygter
- flere gange at udelukke den anden fra aktiviteter
- bevidst at ignorere den anden person, for eksempel ikke taler til ham/hende eller vender sig bort
- at true den anden og få ham/hende til at føle sig utilpas og bange
- at tage eller ødelægge den andens ting
- at slå eller få den anden til at gøre ting som han/hun ikke vil.
Hvad er digital mobning?
Digital mobning er, når en eller flere personer gentagne gange forfølger eller udelukker en bestemt person gennem digitale medier. Den digitale mobning kan foregå ad mange kanaler, fx direkte beskeder, mail, sociale medier og lignende.
- Den digitale mobning kan opleves voldsom, også fordi:
- Den kan foregå døgnet rundet, ikke kun på skolen
- Den spredes hurtigt til et stort publikum
- Det skrevne sprog kan virke hårdere og grovere end det talte
- Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er
- De digitale spor er blivende – de forsvinder ikke ligesom en hændelse ansigt til ansigt.
Den digitale afstand kan betyde, at barrieren for at mobbe ofte er mindre end ansigt til ansigt. Vi ser også, at den digitale mobning ikke altid er tilsigtet, selv om den opleves sådan.