Har du mistanke om, at dit barn bliver mobbet – eller er du bare i tvivl om, barnet trives? Så kan det skyldes mobning.
Tegnene på mobning kan være mange – for eksempel at barnet:
- ikke har lyst til at komme i skole
- har ondt i maven
- har hovedpine
- vil ikke fortælle, hvordan det går i skolen
- ikke har kammerater
- kommer hjem med snavset og ødelagt tøj
- har blå mærker
- virker nedtrykt og ked af det.
Der kan naturligvis være andre årsager end mobning. Men det er en god idé, at du kontakter skolen, så vi sammen kan tage os af det.
Mobber dit barn andre?
Det er svært at forstå, at ens eget barn mobber andre. Men hvis det er tilfældet, er det nødvendigt, du gør noget ved det. Det er vigtigt både for det udsatte barn – og for dit eget. Det viser sig nemlig, at børn, der mobber andre, selv kan få problemer senere i livet, hvis de ikke ændrer deres negative adfærd.