Jeg er født i 1985 og har været ansat som dagplejer siden 2019. Jeg er gift med Martin, og sammen har vi Joakim (2014), Signe (2017) og Ellen (2019). I 2017 blev jeg uddannet pædagog og har, indtil vi flyttede til Hårslev, arbejdet i en integreret daginstitution i Nyborg.
Mød mig herLea Bøgh Hansen Tlf: 2263 0664 |
Mine værdier
Det er vigtigt for mig at børnene dagligt oplever, at de er en vigtig del af børnegruppen, og at børnene ser, at her er plads og hjerterum til alle. Jeg ønsker også, at forældre føler sig velkommen i hjemmet, også til at blive lidt og tale om deres barns dag.
Personlige egenskaber
Jeg er i 2017 uddannet pædagog og har, indtil vi flyttede til Hårslev, arbejdet i Valhalla vuggestue og børnehave i Nyborg. Jeg elsker at være nærværende i det, børnene laver og at skabe rum og rammer for både stille fordybelse med fx LEGO eller modellervoks og store bevægelser udenfor i haven.
Jeg brænder for
Jeg brænder for udeliv og bliver glad af at have børn med i naturen, da de er nysgerrige og gerne vil være med til at undersøge alt det spændende, vi kan finde i jorden, eller alt det nye vi kan bygge eller samle udenfor. Jeg elsker også at være på tur og besøge de andre dagplejere eller køre en tur rundt i nærområdet.
Mine omgivelser
Jeg bor i Hårslev tæt på hallen i et stort hvidt hus. Her har jeg et dejligt legerum, og udenfor har jeg en stor have. Til vores grund hører også en skov, hvor vi kan tage på eventyr.
Særligt indsatsområde
Jeg er særligt optaget af overgangen fra dagpleje til børnehave, så børnene er forberedte til en god børnehavestart. Det er vigtigt for mig, at børnene får et godt kendskab til de andre børn og voksne, når vi er i legestue, og til hverdag støtter jeg dem til at være selvhjulpne i garderoben og i spisesituationer.
Her bor Lea |